Beskrivelse
TORO GrandStand 122 cm – Stand-on klipper til større professionelle arealer
Har du store, åbne arealer med god plads til at trække lange baner, er GrandStand 122 cm det oplagte valg. Med 122 cm klippebredde og en tophastighed på 12 km/t kommer du hurtigt igennem selv de mest tidskrævende opgaver, uden at gå på kompromis med klipperesultatet.
Mere areal, samme manøvredygtighed.
GrandStand 122 cm beholder stand-on-formatets fordele: du stiger hurtigt af og på, har fuldt overblik over det areal du klipper, og maskinen er stadig kompakt nok til at komme rundt om beplantning og inventar. Det gør den velegnet til kommunale parkarealer, boligforeninger med større græsflader, anlægsgartnere og campingpladser.
Kawasaki-motor og TURBO FORCE dæk
Drivkraften leveres af en Kawasaki FX691V på 726 cc. TURBO FORCE® klippedækket i stål med forseglet spindelleje sikrer et ensartet klipperesultat og holder vedligeholdelsen nede. Flex-Ride-platformen absorberer vibrationer og tilpasser sig operatørens vægt, så kroppen skånes. Klippehøjden justeres direkte fra platformen, og det patenterede hastighedskontrolsystem giver præcis styring uden at gå på kompromis med motorens ydelse. Brændstoftanken rummer 37,9 liter, og maskinen kører på Turf Master-dæk (51 x 25-20,3), der fordeler vægten skånsomt og giver god trækkraft i varierende terræn.
Side- eller bagudkast
Modellen fås som sidekast (74504TE) eller bagudkast (74542TE). Bagudkast er særligt praktisk på arealer langs veje, stier eller på kirkegårde, hvor du ikke vil have klip spredt til siden.




