TORO Geolink Mow - Selvkørende fairwayklipper

Mød TOROs nyeste innovative enhed. TORO Greensmaster 3360 Autunomous er en selvkørende fairwayklipper, der giver en utrolig ressource du kan styre fra din computer, tablet eller mobil. Maskinen benytter hybrid teknologi og har en klippebredde på 150 cm.

Selv­kørende fairwayklipning med Toro GeoLink Mow

Toro GeoLink Mow er en selvkørende fairwayklipper udviklet til golfbaner, der ønsker at optimere driften og samtidig fastholde en høj og ensartet kvalitet. Løsningen kombinerer Toros gennemprøvede klippeteknologi med avanceret autonom styring og giver mulighed for både manuel og fuldautomatisk klipning i én og samme maskine.

Med GeoLink Mow kan golfbaner opnå en mere effektiv hverdag, hvor én medarbejder kan overvåge klipningen, mens andre opgaver løses parallelt. Det giver bedre udnyttelse af ressourcerne og en mere stabil drift – også i perioder med travlhed eller begrænset bemanding.

Læs mere om maskinen herunder, hvor vi gennemgår vigtige funktioner og mulige spørgsmål man kunne have.

Geolink Mow - Selvkørende fairwayklipper - In use - Produktside
Geolink Mow - Selvkørende fairwayklipper - Front - Produktside

Avanceret autonom teknologi med fuld kontrol

GeoLink Mow styres via en brugervenlig digital platform, som kan tilgås fra smartphone, tablet eller computer. Her kan banen kortlægges, klippemønstre planlægges og driften overvåges i realtid. Maskinen arbejder systematisk og præcist, så fairways klippes ensartet og med høj gentagelsesnøjagtighed.

Den selvkørende funktion er kombineret med avancerede sikkerhedssystemer, der registrerer forhindringer og sikrer stabil drift under alle forhold. Samtidig giver automatiske beskeder og overvågning et konstant overblik over maskinens status, så eventuelle udfordringer kan håndteres hurtigt.

Ensartet klippekvalitet – også i sving

Klippekvaliteten er et centralt element i GeoLink Mow. Maskinen er udviklet til at levere et ensartet efterklipningsudseende på hele fairwayen – også i sving og kuperet terræn. I sving aktiveres “Radius Dependent Speed” systemet, som aktiverer hvert klippeled ud fra retning og hastighed, så klippet forbliver ens. Klippeenhederne tilpasser sig underlaget, hvilket reducerer stress på græsset og sikrer et flot visuelt udtryk. Maskinen benytter som standard et specialdesignet 8-bladet 5″ klippeled. Normalt vil en fairklipper benytte 7″ klippeled, men dette vil ikke være nødvendigt med selvkørende enhed, da den naturligt vil klippe flere gange end man normalt vil gøre manuelt. Dette vil ydermere give et flottere resultat og udtryk. Som ngoet nyt tilbyder TORO nu også 11-bladet klippeled. 

Den elektriske drift af fremdrift, styring og klippeenheder bidrager samtidig til lavere støjniveau, færre sliddele og et mere roligt arbejdsmiljø på banen.

Fleksibel løsning – autonom og manuel i samme maskine

En af de store styrker ved Toro GeoLink Mow er fleksibiliteten. Maskinen kan anvendes både som selvkørende fairwayklipper og i manuel drift, helt uden kompromis. Det betyder, at den let kan indgå i den eksisterende maskinpark og bruges præcis, når det passer ind i driften.

Med mulighed for hurtigt at skifte klippeenheder kan maskinen også anvendes til andre opgaver end fairways, hvilket øger udnyttelsesgraden og gør GeoLink Mow til en alsidig investering for golfklubben.

Professionel support er en del af løsningen

Hos Reesink Turfcare ved vi, at succes med selvkørende klippere ikke kun handler om teknologien – men om driften. Derfor er GeoLink Mow en del af en samlet løsning, hvor rådgivning, implementering og support spiller en afgørende rolle.

Vi hjælper med at sikre, at løsningen passer til banens opbygning, drift og ambitioner, så GeoLink Mow bliver et reelt værktøj til at skabe en mere effektiv og stabil hverdag.

Hvordan ved jeg, om autonom klipning er den rette løsning for min golfbane?

Når man vælger en selvkørende klipper, er der flere forhold at tage i betragtning. Golfbaner med relativt sammenhængende layout er særligt velegnede, da det gør det nemmere for maskinen at transportere sig fra hul til hul. Baner med enklere huldesign – for eksempel færre træer og dybe fairwaybunkers – er generelt lettere for autonome maskiner at navigere på.
Derudover er det vigtigt, at der er personale, som er villige til at lære og afprøve ny teknologi, da implementering af autonome løsninger kræver en tilpasningsperiode.

Hvorfor valgte Toro en Greensmaster®-platform frem for en Reelmaster®-platform?

Maskinen er bygget på den gennemprøvede Greensmaster eTriFlex 3360 hybridplatform, som leverer lang driftstid uden risiko for hydrauliske lækager. Samtidig giver den mindre, lettere og mere manøvredygtige platform klare fordele i autonom drift.
Når maskinen ikke kører autonomt, kan klippeenhederne desuden hurtigt udskiftes, så den nemt kan indgå som supplement til den øvrige maskinpark.

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger er der?

GeoLink Mow selvkørende fairwayklipper er udstyret med flere avancerede sensorteknologier, der registrerer både bevægelse og forhindringer i maskinens bane. Maskinen stopper automatisk, hvis den registrerer en forhindring, og kan i mange tilfælde genoptage driften, når forhindringen er væk.
Hvis forhindringen ikke flytter sig, eller hvis manuel indgriben er nødvendig, bliver den ansvarlige operatør automatisk adviseret via notifikationer.

Kan maskinen selv transportere sig fra fairway til fairway?

Ja, maskinen kan selv køre fra fairway til fairway, hvis banens layout tillader det, og ruten er kortlagt af den ansvarlige operatør. Der kan dog være situationer, hvor manuel transport er nødvendig, afhængigt af banens opbygning. Vi vil naturligvis hjælpe med opsætningen af dette.

Er der områder, hvor autonom drift ikke er mulig?

Ja. Områder omkring dybe bunkers, krydsning af offentlige veje samt højtrafikerede områder nær klubhuse og boligområder er eksempler på steder, hvor autonom drift ikke anvendes.
GeoLink Mow selvkørende fairwayklipper er derfor bevidst designet med sæde og rat, så maskinen nemt kan anvendes manuelt, når situationen kræver det.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen