Ny ledelse i Reesink Turfcare DK

Reesink Turfcare DK A/S styrker ledelsen og ser mod fremtiden

Efter 15 års dedikeret indsats som administrerende direktør har Carsten Brandt valgt at træde tilbage og overlader ansvaret for Reesink Turfcare DK A/S til virksomhedens erfarne ledergruppe.

Som led i denne overgang er Knud Rughave tiltrådt som ny Salgs- og Marketingschef pr. 1. december. Han bliver en del af det nye lederteam, der allerede består af regnskabsansvarlig Mogens Lauritzen og driftschef Thomas Nielsen. De tre ledere bidrager hver med unikke kompetencer og erfaring, som tilsammen styrker virksomhedens fundament og fremtidige udvikling.

Knud Rughave bringer en solid baggrund fra landbrugsbranchen og har tidligere haft ledende stillinger hos virksomheder som Hardi International A/S, Kverneland Group og TBS Maskinpower. Hans brede erfaring og markedskendskab vil være afgørende for virksomhedens fremtidige vækst.

“Reesink Turfcare DK A/S er en veldrevet virksomhed med et kompetent team, der har dyb viden inden for salg og service af udstyr til golfbaner, græsklippere og den grønne sektor. Jeg ser et stort potentiale for at udvikle forretningen på tværs af vores segmenter. Med TORO’s innovative produktprogram, suppleret af vores andre kvalitetsprodukter, har vi alle forudsætninger for at udvide vores marked,” siger Knud Rughave.

Operations Manager Thomas Nielsen understreger værdien af virksomhedens ekspertise inden for service og vedligeholdelse: “Vi har et erfarent værkstedsteam, der er specialiseret i maskiner til den grønne sektor. Vores dygtige specialister ser frem til at hjælpe endnu flere kunder. I 2025 planlægger vi at udvide vores stab af serviceteknikere for at sikre endnu bedre service og tilgængelighed. Service og support er en hjørnesten i vores forretning, og vi vil fortsat styrke dette område.”

Regnskabsansvarlig Mogens Lauritzen bidrager med et strategisk fokus på virksomhedens finansielle sundhed og udvikling: “Reesink Turfcare DK A/S er en økonomisk sund virksomhed, der står godt rustet til fremtiden. Vi ser store muligheder for at udvikle os yderligere og ser frem til at lancere flere nyheder, som vil styrke vores position i markedet. Min rolle er at sikre, at vi har de ressourcer og strukturer på plads, der skal til for at understøtte væksten.”

Med en ledergruppe, der bygger på et solidt samarbejde og et klart fokus på innovation og vækst, er Reesink Turfcare DK A/S godt positioneret til at fortsætte sin positive udvikling og levere løsninger til den grønne sektor i mange år fremover.

For yderligere information, kontakt:

Reesink Turfcare DK A/S

Mogens Lauritzen: tlf. 63156201

Thomas Nielsen: tlf. 63156209

Knud Rughave: tlf. 63156215

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen