Søg

Royal Reesink B.V. og Nicolaisen & Larsen A/S forener kræfterne i Danmark

Vi ser frem til at byde Nicolaisen & Larsen velkommen i den danske del af f Reesink Koncernen. JCB er et produkt af høj kvalitet og jeg er overbevist om, at dette tiltag fra vores koncerns side, vil bringe spændende muligheder i spil for fremtiden” lyder det fra Carsten Brandt, CEO ved Reesink Turfcare DK A/S. Reesink Turfcare DK A/S har været en del af den 234 år gamle Hollandske koncern siden 2016.

Den officielle pressemeddelelse fra Royal Reesink kan du læse herunder:

 

Den 15. december 2020 underskrev Royal Reesink B.V. og Nicolaisen & Larsen A/S en hensigtserklæring (letter of intent) om at forene kræfterne i Danmark. Nicolaisen og Larsen er et veletableret firma med en stærk organisation, også hvad angår eftersalg, hvilket passer perfekt ind i strategien hos Royal Reesink.

Nicolaisen & Larsen har været forhandler af JCB industri- og entreprenørmaskiner siden 1975. Firmaet har tre afdelinger beliggende i Ulfborg, Vissenbjerg og Ringsted. Susanne Nicolaisen, adm. direktør og medejer: ”Jeg er meget glad for dette samarbejde, som vil sikre os kontinuitet. Sammen kan vi se muligheder for en videreudvikling og styrkelse af virksomheden på det danske marked.”

Store muligheder

Royal Reesink er markedsledende som international distributør og tjenesteudbyder inden for maskiner af høj kvalitet, service og reservedele til landbrugssektoren, landskabsvedligeholdelse, materialehåndtering, lagerdesign og construction. Det 234 år gamle hollandske selskab har en solid base i Holland og en stærk international tilstedeværelse med 36 datterselskaber over hele verden. Gerrit van der Scheer, CEO Royal Reesink: ”For Royal Reesink er dette samarbejde med til at øge vores tilstedeværelse i Norden. Vi har stor tillid til det nuværende team hos Nicolaisen & Larsen, som vil blive udvidet yderligere med en solid salgsstyrke”.

Der vil i de kommende måneder blive arbejdet med detaljerede planer for samarbejdet, og det nye partnerskab forventes officielt bekræftet inden udgangen af første kvartal 2021.

Du kan lære meget mere om Royal Reesink via video præsentation du finder under fanen “Os om” eller ved at klikke her.

Grøn Teknik har udgivet en interessantartikel om dette emne, den kan du læse her. Dagbladet Holstebro-Struer har ligeledes udgivet en artikel om emnet, den kan du se her.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen