
Nu kommer Air2G2 til Odense
Reesink Turfcare DK A/S, har 55 års erfaring i maskiner og udstyr til professionel græspleje. Nu tilføjes endnu et premium produkt til porteføljen som også indeholder distributørrettighederne til proukter fra Toro, GreenTek, Sisis og Foley i Danmark!
Det unikke produkt Air2G2 kommer fra det amerikanske Foley Air LLC. Maskinen anvendes allerede bredt på golf- og sportsanlæg verden over, og Air2G2 bruges da også allerede af en håndfuld danske golf- og sportsanlæg.
”Air2G2 passer perfekt ind i vores produktportefølje så da Foley Air tilbød os en distributøraftale, var det naturligt for os at takke ja” udtaler Carsten Brandt, CEO ved Reesink Turfcare, og tilføjer: ”Vi har spurgt et par af vores gode kunderelationer, der har Air2G2 i maskinparken, og deres begejstring for maskinen smittede øjeblikkeligt af på os. Vi har endnu ikke set maskinerne i brug, men den første sending er på vej til os fra fabrikken i Florida, så vi glæder os naturligvis vildt meget til at få sat gang i demo’er ude hos kunderne til foråret.”
Sådan virker Air2G2
Air2G2 er en luftningsmaskine der anvender tre spyd, der skydes lodret ned i vækstlaget til en dybde af +30 cm. Her sender ”spyddet/proben” atmosfærisk luft under tryk vandret ud i jordprofilen i en diameter på helt op til 2,7 meter fra penetrationshullet.
Air2G2 minimerer kompaktion, skaber på ny porøsitet i jorden, tilfører ilt til vækstlaget, øger dræningsevnen og styrker derved græssets evne til at udvikle rodnettet – på helt enestående vis og uden sammenligning med andre luftningsværktøjer på markedet.
Air2G2 hverken ødelægger eller forstyrrer spilleoverfladen og rodnettet. Maskinen kan derfor anvendes gennem hele sæsonen uden der efterlades synlige spor på eksempelvis greens, greensomgivelser og andre områder, hvor trafik fra sportsudøvere og maskiner medfører komprimering, der hæmmer græssets vækstbetingelser og overfladens evne til at dræne vand.
Med Air2G2 kan greenkeeperen altså lufte greens når betingelserne er optimale uden at tænke på om der skal spilles en turnering i dag eller i morgen!
Air2G2 kan også leveres med et håndspyd som tilbehør. Dette kan anvendes på områder, hvor maskinen fysisk ikke kan nå frem, eksempelvis kan håndspyddet med stor effekt anvendes til at løsne et kompakt underlag i bunkers o. lign.