Søg

RECO eTrac elektrisk redskabsbærer

RECO eTrac 100% elektrisk redskabsbærer på vej til Danmark!

På Have og Landskab 2021 introducerede Reesink Turfcare DK A/S deres helt nye fuldelektriske redskabsbærer, RECO eTrac, som nu igen er på vej til Danmark, denne gang for at blive.

RECO eTrac er udviklet i Holland af Reesink-koncernens egne firmaer, Motrac Industries og Jean Heybroek, med henblik på at imødekomme behovet for eldrevet maskineri til vedligeholdelse af Have og Park områder. Et behov der vokser i takt med at flere kommuner, begynder at indfører krav om nul-emissions og støjsvage maskiner.

reco-etrac-elektrisk-redskabsbærer-produktbillede-usp

Den elektriske redskabsbære kan anvendes året rundt

RECO eTrac udviklet med fokus på høj kapacitet, et kraftigt batteri, alsidighed, komfort, manøvredygtighed og nul emission. Den kvikke og kompakte maskine kan anvendes året rundt da den fås med et stort udvalg af sommer- og vintertilbehør, som f.eks. elektrisk græsklipper, ukrudtsbørste eller ukrudtsdampningsanlæg. Fejekost, sneskraber eller en saltspreder, der kan laste op til 1000 kg, er også blandt tilbehøret.

”Tilbehøret til RECO eTrac gør redskabsbæreren yderst alsidig og anvendelig og uanset hvilken type tilbehør der benyttes, anvender redskabsbæreren udelukkende elektrisk kraft. Så der er ingen hydrauliske dele at vedligeholde, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostninger og støjgener markant.”

Lydløs, manøvredygtig og CO2 venlig redskabsbærer

Den 100% elektriske drivkraft i RECO eTrac gør redskabsbæreren særdeles lydløs og fuldt ud CO2 venlig, hvorved den let kan anvendes uden at genere omkringværende. Desuden er den monteret med store hjul så den let klarer kantsten eller ujævnt terræn, og kombineret med det kompakte design (bredde på blot 130 cm) samt baghjulsstyring gør at maskinen kommer let rundt over alt.

”RECO eTrac er udstyret med et kraftfuldt Litihum-Ion batteri på 40 eller 50 kwH, så føreren snildt kan arbejde en hel arbejdsdag på én opladning. Førerhuset er optimalt designet med glasdørspaneler, lav forrude og højt sæde så føreren har optimalt udsyn.”

Førerkomforten er i top

Førerhuset designet ergonomisk korrekt og lever op til de højeste sundheds- og sikkerhedsstandarder, med minimale vibrationer og støjgener, aircondition, varmeapparat, luftsæde, og alle instrumenter lige ved hånden, så førerens komfort er i top.

Hollandske storbyer har taget godt imod redskabsbæreren

RECO eTrac er allerede testet og godt kørende i flere af de store Hollandske byer og kommuner, eksempelvis har Rotterdam og Amsterdam allerede taget RECO eTrac til sig i de to byers massive grønne omstilling. Nu er turen kommet til Danmark.

reco-etrac-produktbillede-kabine
"Vi ønsker at teste redskabsbæreren i de danske forhold, hvorfor vi er i dialog med nogle af de større danske kommuner, som er interesseret i at låne redskabsbæreren gratis i nogle uger, mod at give os feedback på maskinens formåen”

Vi forventer at have en demo maskine af RECO eTrac med sommertilbehør klar i primo maj og trods dialogen er startet, er intet afgjort endnu. Der arbejdes derfor forsat på at finde de rette kommuner til, at teste redskabsbæreren i Danmark.

Kriteriet for at kunne dette er blot, at det er en større kommune der har den grønne omstilling i fokus. Er du interesseret i at teste RECO eTrac i din grønne kommune? Så tag fat i Brian Kjær, og få afklaret hvad RECO eTrac kan gøre for netop din kommunes grønne omstilling!

    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen