Salgs- & Marketingskoordinator søges

Reesink Turfcare DK A/S (tidligere SC Svend Carlsen A/S) har siden 1966 med stor succes distribueret amerikanske The Toro Company’s produkter i Danmark. Selskabet beskæftiger i dag 12 entusiastiske og erfarne medarbejdere og er markedsledende leverandør af klippende grej til golfbranchen i Danmark. Kundegruppen omfatter ligeledes forhandlere, kommuner, sportsanlæg og anlægsgartnere overalt i Danmark. Reesink Turfcare DK A/S har kontor i Odense NØ og ejes af hollandske Royal Reesink Group, som beskæftiger mere end 2200 medarbejdere i Europa og Canada.  

www.toro.com

https://reesinkturfcare.dk/

 Salgs- & Marketingskoordinator


 

Har du energi, lyst, ambitioner og potentiale til at være med til at præge udviklingen i vores virksomhed? Vi søger en Salgs- og marketingkoordinator, der arbejder struktureret, detaljeorienteret, resultatorienteret, og som formår at samarbejde på tværs af vores organisation. Vi arbejder målrettet på at udvikle vores virksomhed og position i markedet – og vi har brug for dig til at nå videre på vores rejse!

 

Salgs- & marketingkoordinator stillingen er delt i to ansvarsområder. Det ene er koordinering af og praktisk udførsel af en række opgaver i vores salgsproces fra ordremodtagelse til levering, herunder intern og ekstern koordinering og kommunikation. Koordinering og aktiv udførelse af markedsføring- og kommunikationsopgaver er det andet ansvarsområde, herunder vedligeholdelse og kommunikation på vores hjemmeside, sociale medier, presse og diverse fagblade og fagorganisationer. Planlægning af udstillinger og messer samt salgskampagner falder også ind under stillingsansvaret.

 

Du er som person robust, og du er en udpræget selvstarter! Du er selvstændig, ansvarlig, meget struktureret, udadvendt og forudseende. Vores koncernsprog er engelsk, og vores leverandører er internationale, så dine engelske og danske sprogegenskaber er i top, både i skrift og tale. Du formår at sætte dig ind i vores produkt og vores kunder, ligesom du er detaljeorienteret og direkte målsøgende i din opgaveløsning. Du bidrager med godt humør, er kreativt tænkende og en nærværende, engageret teamplayer.

 

Din profil har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, men vigtigst af alt er din erhvervserfaring, hvorfra du har alle værktøjerne, der matcher stillingens kompleksitet. Du er skarp i Office-365 programmerne og har stor erfaring med Navision eller lignende platforme. Erfaring med Photoshop, Adobe og direct-mail programmer er ligeledes en fordel.

 

Du får gode kollegaer i et dynamisk miljø, hvor man hjælper hinanden og deler et godt grin. Du bliver tilbudt pensions- og sundhedsordning samt et lønniveau, der matcher erfaring og kompetencer.

 

Send din ansøgning nu

 

Spørgsmål kan rettes til Eftermarkedschef Thomas Nielsen på mail: thomas.nielsen@reesinkturfcare.dk eller til administrerende direktør Carsten Brandt på mail: carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

 

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt indtil andet aftales.

 

Mail din ansøgning mrk. ”Salgs- & marketingkoordinator” til thomas.nielsen@reesinkturfcare.dk senest 27. oktober 2019.

Interviews holdes løbende.

Brevbund - Reesink Turfcare DK

Følg os på de sociale medier

Reesink Turfcare DK A/S - Copyright 2017