Royal Reesink indgår aftale med Maskinhandler Indkøbsringen A/S

“Det er et spændende samarbejde med masser af potentiale, som vi ser frem til at følge og være en del af” udtaler Carsten Brandt, CEO ved Reesink Turfcare DK A/S. Reesink Turfcare DK A/S har været en del af den 234 år gamle Hollandske koncern siden 2016.

Den officielle pressemeddelelse fra Royal Reesink kan du læse herunder:

 

Royal Reesink og Maskinhandler Indkøbsringen A/S indgår aftale.

Royal Reesink og Maskinhandler Indkøbsringen Holding A/S (MI) har indgået en bindende hensigtserklæring, hvormed Royal Reesink overtager landbrug- og haveparkaktiviteterne hos MI ved at erhverve alle aktier i virksomheden.

MI med base i Vejle blev grundlagt i 1963. MI har tre forretningsområder: landbrug, have/park og et lager/butikskoncept. Det sidste område er ikke omfattet af aftalen med Royal Reesink. MI vil fortsat tilbyde maskiner, originale reservedele og support gennem det velkendte MI-forhandlernetværk i Danmark. Udover hovedmærkerne indenfor landbrug, Kuhn og Rauch, har MI også flere stærke mærker inden for havepark-området. Derudover har MI også importen af et par mærker i Sverige som også videreføres. Kristian Jacobsen, administrerende direktør for MI: ”Vi er meget glade for aftalen med Royal Reesink, som er en stor aktør med et solidt fundament, en lang historie og et stærkt fokus på service og support. Siden starten i 1963 har det været MI’s fornemmeste opgave at være en professionel og effektiv leverandør til dansk landbrug. Med aftalen med Royal Reesink bliver MI en del af noget større, som sikrer, at MI fortsat kan imødekomme de professionelle landbrugs behov i fremtiden.

Langvarige forhold

Royal Reesink er markedsleder indenfor international distribution og service af kvalitetsmaskiner og dele til landbruget, have/park, logistik- og lagerløsninger samt entreprenørmaskiner. Det 234 år gamle hollandske selskab er en stærk international koncern med 36 datterselskaber over hele verden. Gerrit van der Scheer, administrerende direktør Royal Reesink: ”MI og Royal Reesink har mange ligheder. Vi arbejder begge med stærke forhandlernetværk, har samme måde at tilgå kunder og distribution på og vi har begge et godt forhold til Kuhn og Rauch, som er vores hovedleverandør. Med aftalen styrker vi vores langvarige samarbejde med Kuhn, som har eksisteret i mere end 65 år. Vi har stor tillid til, at Kristian Jacobsen og hans team fører virksomheden videre i samme ånd. ” I de følgende måneder vil planerne for aftalen blive uddybet yderligere. Det nye partnerskab bliver officielt til sommer, hvor de endelige aftaler underskrives.

Du kan læse mere om Royal Reesink på deres website – klik blot her eller se deres videopræsentation her.